Motion for ældre

 

”Ældre højere grad af gammel”, står der i retskrivningsordbogen; Altså gammel, ældre, ældst.

   Så motion for ældre er motion for dem, der er ældre end gammel.

   Men hvornår er man gammel? Eller ældre? Og ældre end hvem?

   Er det lige så uigennemskueligt som den verbale bøjning af alder hos kvinder: Først er de børn, så piger, så unge kvinder, så kvinder og så – når de fylder 40 – bliver piger igen. Som jeg en gang hørte eks’en sige, da hun havde passeret de 40: ”Mig og nogle andre piger skal i motions-center.” Hvor patetisk kan det blive? Piger? Jeg kendte alle tre, og det var i hvert fald motion for ældre end piger, måske en belysning med uv lys kan hjælpe?

   Ingen bliver i dag midaldrende endsige gammel; man bliver ældre. Selvfølgelig bliver man det, ellers er man død. Bortset fra, at kvinder skal være noget ældre end gamle, førend de bliver ældre.

   Og så: Ældre end hvad? Det ligger i det danske sprog brugt korrekt, at hvis man bruger ordet ældre, så skal man blive/være ældre end et eller andet. Eller nogen.

   Men da ingen i dag bliver gammel, så er det jo noget vanskeligt at blive/være ældre – i hvert fald ifølge retskrivningsordbogen. Nogle forældre har endog svært ved at opføre sig som værende ældre end deres børn: Altså: Hvor voksent virker, at far, når han skal løbe sig en tur, har en omvendt baseballkasket på?

   Derfor er det også svært at arrangere motion for ældre; for går man til motion for ældre, så har man jo indrømmet, at man er gammel – sådan grammatisk i hvert fald. Eller i hvert fald til motion for nogen, der er ældre end andre. Og hvem er de? Dem, man er ældre end? De gamle?

   Måske ville det være godt at gå til motion for gamle i stedet for motion for ældre, for der er jo ingen der taler om gammel-byrden – men ældre-byrden ikke er ret populær i dagens Liberal-Danmark